Filosofi og spiritualitet

 

Ligesom mange asiatiske kampsporter knyttes capoeira også nogle gange til livsfilosofi og åndelige forestillinger. Hvor karate og kung-fu er forbundet med asiatisk livsfilosofi som Zenbuddisme og taoisme, så ligger capoeiras rødder i afrikansk livsfilosofi og religion. Man kalder ofte capoeiras åndelige side for mandinga. Dette ord betyder nærmest ”hekseri” og har at gøre med usårlighed og med at forvandle sig til dyr.

 

Dette kommer fra Vestafrika og Centralafrika hvorfra man kender de berømte og berygtede leopardselskaber. Det var en slags krigergrupper, der rituelt maskerede sig som leoparder og derved forvandlede sig til leoparder for at blive uovervindelige i kamp. Det lyder jo mærkeligt, men faktisk har man gjort præcis det samme herhjemme. De såkaldte ber-serker eller ”bjørneskjorter” var netop sådanne krigerselskaber, der forvandlede sig til bjørne i kamp. F.eks. fortælles det at Rolf Krake kæmpede imod svenskerne ved Roskilde. Hans bedste krigers navn var Bjarke, hvilket betyder ”bjørn” og under kampen forvandlede han sig til en usårlig bjørn.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Den kinesiske oprørsgud Abekongen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tordenguden Xangô

 


Det vigtigste symbol i capoeira er dog slangen. I Brasilien mødte man jo Biblen, og i Biblen er det slangen som gør oprør imod Gud. Ligesom i eksemplet med Abekongen fra Kina var slangen altså et passende symbol for undertrykte mennesker i Brasilien. I Biblens skabelsesberetning sørger slangen mod Guds ordre for, at mennesket får adgang til viden om godt og ondt. Gud ville helst have forhindret mennesket i at få denne viden og dermed udfordre hans autoritet, så han beslutter at smide mennesket ud af paradis, for at mennesket ikke skal bruge denne nye viden til at blive så magtfuldt at det ikke længere behøver at underordne sig.

 

”Nu er mennesket blevet som en af os og kan kende godt og ondt. Bare det nu ikke rækker hånden
ud og også tager af livets træ og spiser og lever evigt!”

1. Mosebog 3:22

På hele Afrikas vestkyst, hvor slaver blev udskibet fra, organiserede man sig i disse hemmelige leopard-krigerselskaber som gjorde modstand mod kolonisering og undertrykkelse. Disse grupper praktiserede kampteknik, men havde også indvielsesritualer og usårlighedsmagi, og de blev med tiden et alvorligt problem for kolonimagten.

 

Faktisk kender man noget lignende fra den asiatiske kampsports historie. Under bokseropstanden gjorde kineserne modstand imod den britiske besættelse af landet ved at organisere sig i små indvielsesselskaber som praktiserede kung-fu og usårlighedsmagi. Ligesom i Afrika mente kineserne at man kunne forøge sin kampevne ved rituelt at forvandle sig til dyr, som f.eks. tigre eller aber. Særligt vigtig var den kinesiske guddom Abekongen, som var berømt for sit oprør imod himlens guder og dermed et godt symbol på modstanden imod den undertrykkende kolonimagt.

 

Det var disse hemmelige krigerselskabers tanker som bragtes fra Afrika til Brasiliens capoeira grupper i mandinga-magien. I Brasiliens storbyer var det dog ikke længere leoparder man ønskede at forvandle sig til. Ofte valgte man dyr som er gode til at gemme sig og slippe væk. Det kunne f.eks. biller, hvepse, græshopper, slanger og aber. Derfor sker det stadig at man får et dyrenavn som f.eks. Edderkop eller Græshoppe når man bliver capoeira.


Der er også mange capoeirasange som fortæller om dyr. Den som udøver mandinga har også gerne en skytsånd, som hjælper en med at være usårlig i capoeiraringen og i livet. Disse skytsånder kan egentlig komme fra hvilken somhelst verdensbillede som capoeira’en tror på. Det kan f.eks være katolske helgener eller guder fra den afro-brasilianske religion candomblé.

Ligesom vodou-religionen fra Haiti er candomblé baseret på besættelsesritualer, og interessant derved at den ligner førkristen Europæisk religion rigtig meget. Den har således guddomme som til forveksling ligner nordiske guder som Odin, Thor, Loke og Freja.

 

En berømt historie handler om capoeirahelten Sorte Bille, Han hed sådan, fordi han kunne forvandle sig til en sort bille og flyve væk, når han havde brug for at stikke af. Sorte Bille havde også magisk usårlighed, men hans fjender betalte en prostitueret for at lokke ham til at sove sammen med sig. Dette brød Sorte Billes mandinga, hans usårlighedsmagi sådan at hans fjender kunne få ram på ham.

Denne viden som slangen giver mennesket kaldes i capoeira veneno, ”gift” eller malícia, hvilket betyder ”ondskab”. Det er jo den viden som Gud vil forhindre mennesket i at få.

Den vigtigste rytme i capoeira hedder São Bento, ”Skt Benedikt”. IBrasilien måtte afrikanere ofte kamouflere deres guder under katolske helgner og São Bento er i virkeligheden et slags dæknavn for slangen. Ifølge Mandinga livsfilosofien lærer man nemlig slangens hemmelige viden gennem sin krop, når man dyrker capoeira og bevæger sig til denne rytme. Man lærer at gennemskue de magtspil som møder een i livet, og man lærer at navigere i dem. Man bliver også meget årvågen og opmærksom både fysisk og socialt. Der er derfor ingen som kan løbe om hjørner med en rigtig capoeira, hvilket jo er en form for usårlighed.

Nogle capoeira’er bærer særlige amuletter for at bestyrke disse evner. Disse amuletter kaldes for patuá og kan f.eks. rumme hemmelige bønner til ens skytsånd. En typisk mandinga amulet er
medalha do São Bento eller Skt. Benediktsmedaljonen, som også har en hemmelig bøn indskrevet.


Msestre Nestor Capoeira er en af de nulevende capoeira mestre som ved mest om mandinga. Mestre Nestor siger bla. at den livsvisdom som ligger i capoeira kan være hård og mørk viden om mennesket som egoistisk og upålideligt og derfor er det vigtigt at vi laver capoeira med en positiv indstilling, hvor glæde og venlighed er i højsædet.

Man udvikler en særlig livsglæde, men dette er ikke bare at være glad og uden bekymringer.
Når vi ser børn der leger i parken, så ser vi at de næsten er i ekstase af glæde og netop denne glæde må udvikles til at gå sammen med visdommen.

 

Mester Nestor Capoeira
Foredrag om Malicia, Nørrebro 27-04-06


I dag er der dog ikke så mange capoeira’er som stadig praktiserer mandinga. Der er en del andre ideologier eller religioner som er begyndt at ”kolonisere” capoeira. Det drejer sig f.eks. om den europæiske New-Age religion, der søger at kombinere diverse terapisystemer med capoeira. Et andet eksempel er afro-nationalistiske bevægelser som f.eks. rastafarianismen, der ønsker at gøre capoeira til en afro-politisk manifestation.

São Bento afbilledes tit med en slange