Mestre Pastinha
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Mestre Pastinha, Vicente Ferreira Pastinha, født i Salvador Bahia i 1889 har også spillet en vigtig rolle i capoeiras historie.

Mestre Pastinha introduceredes til capoeira i en alder af 8 år af en afrikaner kaldet Benedito. Mestre Pastinha plejede at få tæsk af en ældre og stærkere dreng fra nabolaget, og da Benedito en dag så dette, besluttede han, at han ville lære ham nogle ting. Næste gang de to drenge stødte på hinanden, lagde mestre Pastinha den ældre dreng ned så hurtigt, at drengen blev hans beundrer. Mestre Pastinha fortsatte sin træning med Benedito de næste år, og i skolen underviste han sine venner selvom capoeira stadig var ulovligt
I 1941, efter at capoeira havde været lovligt i en del år, inviteredes Mestre Pastinha til en søndags roda på "Ladeira do Gengibirra" i bairro da Liberdade, hvor de bedste mestre holdt til. Her bad en af de største mestre fra Bahia, mestre Amorzinho, mestre Pastinha om at overtage Capoeira Angola.
Som resultat heraf grundlagde Pastinha i 1942 den første capoeira Angola skole "Centro Esportivo de Capoeira Angola" beliggende i Pelourinho, Salvador Bahia.
Mestre Pastinha deltog siden i den brasilianske delegation af "First International Festival de Artes Negras" i Dakar, Senegal i 1966, hvor han fulgtes med mestre Joao Grande, mestre Gato Preto, mestre Gildo Alfinete, mestre Roberto Satanos og Camafeu de Oxossi.

Mestre Pastinha arbejdede som skopudser, skrædder, guldfinder, sikkerhedsvagt og bygningsarbejder. Han viede sit liv til capoeira angola og var grundlægger og protektor heraf. Mestre Pastinha spillede sit sidste spil i 1981, samme år som han døde 92 år gammel.