top of page

BATIZADO

Dåb & graduering

Batizado er en helt speciel begivenhed, der er omgæret af en masse forventning, spænding og glæde.

Direkte oversat fra portugisisk betyder Batizado `dåb´, og i Capoeira er det netop dåb af de nye elever / capoeristas. Dåben er, når de første gang skal ind i en stor roda og spille med en mester eller højtgradueret capoerista. Når man bliver døbt, kan man få et capoeira navn, men man kan også få det senere til træning.

F.eks. hvis man hopper meget i sin ginga, bliver det måske ”springfrøen”, hvis man er rødhåret ”guleroden” osv. Batizadoen er en fantastisk og overvældende oplevelse, og det er i høj grad for de nye capoeristas skyld,

at hele denne store roda bliver afholdt.

Efter dåben af de nye elever, kommer gradueringen. De små Capo Kidz får farvede frynser, de lidt større børn får frynser og noget af bæltet farvet, de store børn får bæltet halvt farvet, og teen eleverne samt voksne får helt farvede bælter. Det er ens træner i samråd med Mestre Rui, der bestemmer, hvilket bælte der passer. Her er alle elementer i capoeira vigtige; musik og sang, spark og teknik, akrobatik og
bevægelse, selve spillet i rodaen, ens flittighed i løbet af året, samt forståelse for capoeiras historie og filosofi.

I Danmark er der i forbindelse med en Batizado også en stor workshop. Her underviser mestre, contra-mestre og højtgraduerede fra Brasilien og Europa. Man ser, hvor stor forskel der er på de forskellige grupper, og mestrene, der hver har deres capoeirastil og -tricks. Det skaber en helt fantastik stemning at være så mange samlet for at spille og træne capoeira, og man lærer utrolig meget i løbet af workshoppen. Der er så meget inspiration og nyt stof til træning, som man vil have meget glæde fremover. Jo ældre eleven er, jo flere træninger er der, men selve Batizadoen deltager alle elever i.

Til Batizadoen er der mulighed for at invitere familie og venner, så de kan se, hvad capoeira er, og se én blive døbt eller gradueret. Der plejer at være flere hundrede tilskuere, så stemningen er fantastisk. I løbet af arrangementet vil mestrene og de højtgraduerede vise et forrygende capoeira show, og det hele afrundes med både fest for børnene og fest for de voksne med livemusik.

Batizado: About
batizado_edited.jpg
bottom of page